onsdag den 30. oktober 2013

Pusletaske

Jeg har skiftet mange bleer. Og jeg kommer til at skifte mange endnu.

Ludvig har fra dag et af hadet sin pusleplads. Vi har vitterligt forsøgt alt, men han SKRIGER når han skal skiftes. I starten kunne han ikke lide at få tøjet af, nu er det bare blevet en del af det at pusle. Meget sjældent kan jeg aflede ham, man ser mig ofte skrålende børnesange, mens Ludvig kaster bamser, bøger eller andet i hovedet på mig, som jeg prøver at underholde ham med. Vi knokler videre med at gøre det rart for ham. For det er altså rarest at stå ved puslebordet, når vi pusler hjemme. 

Det mærkelige er, at når vi i ny og næ ikke "gider" gå ovenpå, eller vi ikke vil forstyrre Ida med skrigeri. Så hiver vi pusletasken frem i stuen, og så snart den bliver åbnet kommer Ludvig tussende og lægger sig på madrassen.... Den lader vi lige stå lidt. Han vil altså frivilligt have skiftet ble... Tror i det sker oftere og oftere at vi pusler i stuen på pusletasken?

Pusletasken der ofte står fremme i stuen. 

Det var en laaang indledning for at komme til det jeg ville skrive. Vores ultra lækre pusletaske er fra Ida Ising. Pusletasken der er netop det: En pusletaske. Den udgiver sig ikke for at være en fancy undercover pusletaske forklædt som dametaske. Den er en pusletaske og gennemført lækker. Jeg har skrevet flere lovprisninger her.

Nu er Ida Ising kommet med tre nye farver, FalconSparrow og Blackbird. Super lækre og jeg er især vild med den sorte. 


Jeg er virkelig glad for vores, som er med læderremme, prøv lige at se dem, de er blevet smørbløde og lækre efter 1/2 års brug. Man skal unde sig selv at have en i hænderne, materialet er super slidsstærkt, og vores er brugt mange gange udendørs på græs og fliser, og den ser stadig ud som ny. 

Indlægget er lavet i samarbejde med Ida Ising, hvor jeg har modtaget tasken som gave. Holdningerne er helt mine egne. 

Ingen kommentarer: